Danmark har det ældste kongehus

I Verden

 

Den danske kongerække

 

916 - 958 Gorm den Gamle

 

Gorm, der senere fik tilnavnet "den Gamle", 

blev konge i ca. 916 og blev i 958 begravet i en mægtig gravhøj, 

der ligger i Jelling i Østjylland, hvilket kunne tyde på at han 

var konge i hvert fald for det sydlige Jylland. I tilknytning til højen findes 

en mindesten, hvor der er ristet følgende runer

"Gorm konge gjorde disse kumler efter Thyra sin kone, Danmarks pryd"
Hvor Thyra kom fra, ved man ikke, men et forsigtigt gæt udfra betegnelsen

 'Danmarks pryd', må være at hun stammede fra danernes grænseområde,

 da kongerne sjældent fandt hustruer indenfor egne grænser. 

Måske har hun været fra øerne øst for Lillebælt eller Storebælt.

 


958 - 986 Harald Blåtand

Harald Blåtand var søn af Gorm den Gamle og dronning Thyra. 

Haralds fødselsår er ukendt, men det formodes at han døde i efteråret 986 på Jomsborg, 

som følge af et pileskud, der blev affyret af en tilhænger (Palnatoke?) 

af hans oprørske søn, Svend. Kong Harald blev sandsynligvis bisat i Treenighedskirken i Roskilde, 

som han selv muligvis havde ladet påbegynde. På samme sted er domkirken nu opført.

ÆGTESKAB
Gift med Gunhild. Slægtskabsforhold ukendt.


986 - 1014 Svend Tveskæg

Svend har i en mere nutidig opfattelse altid stået som fadermorderen, 

og her er der i forsøget på at ophøje Harald Blåtand til helgen blevet smurt tykt på. 

Man er endda gået så vidt som til at påstå at han gik tilbage hedenskabet, 

men da han altså selv byggede den kirke, hvor både Harald 

og senere han selv blev begravet, er den påstand ikke særlig sandsynlig.
Man kan måske endda formode, at det danske folk har været glade for at han skilte dem af med

 Harald, der havde været et dyrt bekendtskab med både krigstogter

 og byggeriet af de fire store ringborge.
Under Svend fik borgene lov til at forfalde.
Han indgik alliancen med de slaviske folk syd for grænsen, der så fungerede 

som en slags stødpude mod tyskerne, og satsede i stedet på England


1014 - 1018 Harald II

Ved Svend Tveskægs død i 1014 bliver Harald indsat som regent over Danmark,

 imens hans bror Knud bliver indsat som regent over England.
I 1016 gik Norge tabt.
Harald sidder på tronen indtil sin egen død i 1018.


1018 - 1035 Knud den StoreKnud I, næstældste søn af

 Svend  Tveskæg og dronning Gundhild. Født ca. 995. Død 12 november 1035 

i Shaftesbury i Dorset, England, og begravet i domkirken i Winchester

Kong Knud indgik i 1017 ægteskab med dronning Emma, født omkr. 987, 

enke efter  Ethelred den Rådvilde af England og datter af  Normandiets hertug, Richard I uden Frygt


1035 - 1042 Hardeknud

Hardeknud, søn af Knud den Store og dronning Emma. 

Født 1018. Død 8 juni 1042 af hjerteslag under en vens bryllup i London.

 Begravet i Winchester domkirke. Ugift og barnløs.


1042 - 1047 Magnus den Gode

Magnus blev født i Norge i 1024 og da Hardeknud døde barnløs,

 var vejen banet for Magnus.
Han havde tidligt forsøgt at få fodfæste i Danmark, men Svend Estridsen 

fik ret tidligt ham sparket ud af landet igen.
Der har sikkert været adskillige slag mellem de to, men det eneste vi kender til, 

er et søslag ud for Helgenæs i Århus-bugten, hvor Svend tabte.
Når han trods sin nationalitet fik betegnelsen "den Gode", 

skyldes det sikkert hans kamp mod de hedenske vendere, 

som på et tidspunkt trængte langt op i Jylland.
I 1043 lykkedes det for Magnus besejre venderne i et slag på Lyrsov Hede ved Isted.
I 1047 døde Magnus ombord på sit skib et sted i Danmark.
Hans lig blev bragt til Norge og begravet i domkirken i Trondhjem,

 hvor også hans fader var gravlagt.
Med Magnus' norske herredømme blev den danske kongerække

 for første og sidste gang siden Gorm den Gamle brudt af en udenlandsk hersker.


1047 - 1074 Svend Estridsen

                                                              Søn af Ulf Jarl og Svend Tveskægs datter Estrid, født ca. 1019. 

                                        Død 28 april 1074 i Søderup i Sønderjylland. Gravsat i Trefoldighedskirken i Roskilde.
                                                               1.gang gift med dronning Gundhild, datter af Svend Jarl. 

                                                    Ægteskabet blev opløst efter kirkens krav, fordi han var hendes halvonkel.


1074 - 1080 Harald Hen

                                          Harald III Hen ( tilnavnet betyder blød slibesten), den ældste frillesøn af Svend Estridsen.

                                    Født ca. 1041. Død 17 april 1080. Sandsynligvis begravet i Skånes ældste stenkirke i Dalby.
                                        Harald Hen blev formentlig gift med Margrethe, som muligvis var datter af Asbjørn Ja

                                                   en bror til Svend Estridsen og således kusine til Harald Hen). Ingen Børn


1080 - 1086 Knud den Hellige

Da Harald døde, var der frit spil for Knud.
Han kan endda have taget tronen med sin hær, altså uden sammenkalde høvdingene

 for at få deres billigelse, men det ved vi dog ikke.
I det hele taget gik Knud 2. meget ind for at klare tingene lokalt.
Der var ingen forbindelse til paven i Rom, i stedet forsøgte kongen med rige gaver 

til de danske domkirker af få lavet en dansk kirke, der var uafhængig af paven 

- og måske endda i taknemmelighedsgæld til ham selv!

1086 - 1095 Oluf Hunger

                                                                   Oluf I Hunger, frillesøn af Svend Estridsen. Født ca. 1052. 

                                                                           Død 18 august 1095. Hans grav er ukendt.
                                                                    Gift med dronning  Ingegerd, datter af Harald Hårderåde. 

                                                               Hun blev senere gift med kong Filip af Vestergotland. Ingen børn


1095 - 1103 Erik Ejegod

                                                         Erik I Ejegod, frillesøn af Svend Estridsen, født omkring 1056 i Slangerup. D

                                                                død af feber den 10 juli 1103 i Paphos på Cypern. Er begravet der.
                                              Gift med Bodil, datter af Jarl Thrugot. Dronning Bodil døde på Oliebjerget i Palæstina 

                                                                                          og blev begravet i Josafats dal.


1104 - 1134 Niels

                                                                    Niels var Svend Estridsens yngste frillesøn. Født omkring 1064. 

                                                              Død 25 juni 1134 i Slesvig i nærheden af kongsgården i Torvestræde, 

                                                        myrdet af nogle af Knud Lavards gildebrødre. Begravet i Slesvig Domkirke.
                                             1.gang gift med Magrethe Fredkulla, den meget populære datter af kong Inge af Sverige.

                                                     Dronningen havde først været viet til den norske konge Magnus Barfod 1101. 

                                      Hun indgik ægteskab med Niels efter Magnus død i 1103. Død før 1130. Gravsat i Roskilde.


1134 - 1137 Erik Emune

                                                                      Erik II Emune (tilnavnet betyder den mindeværdige),

                                                frillesøn af Erik Ejegod og en gift kvinde af meget jævn stand. Født omkring 1090. 

                                                Død 18 september 1137. Myrdet af herremanden Sorteplov på Urnehoved Ting.

                                                                                                     ELSKERINDE
                                                               Erik Emune levede i en årrække sammen med frillen Thunna.

                                                                                                          BØRN
                                                                            1. Svend III Grathe, født omkring 1127.
                                                                          Gift med dronning Malmfred omkring 1132. 

                                                   Hun var datter af fyrst Mstislav (Harald) af Rusland og fyrstinde Kristine, 

                                                   en søster til Magrethe Fredkulla. En anden søster var gift med Knud Lavard.


1137 - 1146 Erik Lam

                                                           Erik Lam (eller spage), var søn af en jysk herremand, Hagen Sunnivasøn, 

                                                              og Erik Ejegods frilledatter, Ragnhild. Født omkring 1100 på Fyn.

                                                Død 27 august 1146 af en febersygdom i Odense efter at have frasagt sig kronen 

                                                                  for at gå i kloster. Gravsat i St. Knuds kirke i Odense.

                                                                                                      ÆGTESKAB
                              Gift med dronning Lutgard i året 1144. Dronning Lutgard var den første dronning af tysk herkomst i Danmark. 

                                                 Hun var datter af markgreve Rudolf af Salzwedel, og havde først været gift med

                                                                 den Sachsiske pfalzgreve Friedrich af Sommereschenburg, 

                                                                       men blev skilt på grund af for nært slægtskab. 

                                                                Ifølge Saxo var hun berygtet for løsagtighed og ødselhed.

                                    Erik Lam havde ingen børn med dronning Lutgard, men med en ukendt havde han sønnen Magnus.


1140 - 1143 Oluf II

Oluf II var den eneste overlevende af Harald Kesjas sønner, 

de øvrige havde Erik II Emune ladet myrde. Oluf var faktisk kun konge i Skåne. 

Han faldt i slaget ved Tjuteå i 1143.


1146 - 1157 Svend Grathe

                                                                      Svend Grathe, frillesøn af Erik Emune. Født omkring 1127. 

                                                  Dræbt af en bonde efter slaget på Grathe hede syd for Viborg 23 oktober 1157. 

                                                                 Han blev begravet på heden. Et kapel blev senere opført på stedet.

                                                                                                   ÆGTESKAB
                                          Gift med dronning Edel, datter af markgreve Conrad af Wettin.Ingen ægte børn.Kongen 

                                     havde muligvis en frilledatter, der blev opdraget hos bonden Thorbjørn i nærheden af Roskilde.


1146 - 1157 Knud III

                                                                      Knud III, søn af kong Niels næstældste søn Magnus,

                                               og den polske kongedatter Richiza, født ca.1128. (næstsøskendebarn til Svend Grathe 

                                                             og søskendebarn til Valdemar- senere Valdemar den Store). 

                                    Knud blev dræbt ved den såkaldte blodgilde i Roskilde, den 9 august 1157. Hans grav kendes ikke.
                          Knud var gift med en datter af kong Sverker den ældre af Sverige. Der kendes ingen børn fra dette ægteskab.


1157 - 1182 Valdemar den Store

                                                        Valdemar den Store. Svend Grathes og Knud IIIs medkonge i 1154.

                                               Søn af Knud Lavard og Ingeborg af Rusland. Født den 14 januar 1131 i Slesvig.

                                                      Død af en febersygdom 12 maj 1182 i Vordingborg. Begravet i Ringsted.

                                                                                                      ÆGTESKAB
                                      Gift med dronning Sofie, født 1140, datter af fyrst Vladimir af Novgorod og prinsesse Richiza.

                                                      Ægteskabet med Valdemar blev indgået i Viborg den 23 oktober 1157. 

                                     Efter Valdemars død i 1182 giftede enkedronningen sig med landsgreve Ludvig af Thuringen,

                                                                men blev efter kort tid skilt og sendt tilbage til Danmark.

                                                                  Død 5 maj 1198. Gravsat i Ringsted ved Valdemars side.


1182 - 1202 Knud IV

                                                      Knud IV, søn af Valdemar den Store og dronning Sofie. Født 1163.

                                                                 Død 12 november 1202. Gravsat i Ringsted kirke.
                                             Gift med dronning Gertrud, født ca. 1142, datter af hertug Henrik Løve af Sachsen

.                                     Gift med Knud IV i Lund domkirke i 1177. Død 1 juli 1197 og gravlagt i Væ kirke i Skåne. 

                                                         Hun var enke efter Friedrich af Schwaben (søn af kejser Conrad), 

                                                      da  hun blev trolovet med Knud i 1171. Han var da kun 8 år gammel. 

                                         I 1173 traf Gertrud og Knud på ny hinanden, og året efter fulgte hun med til Danmark 

                                                               som fredspant. 4 år senere ægtede de hinanden. Ingen børn.

 
1202 - 1241 Valdemar Sejr

                                                Valdemar Sejr, næstældste søn af Valdemar I og dronning Sofie. Født ca. 21 juni 1170. 

                                                     Død 28 marts 1241 i Vordingborg. Begravet i Ringsted mellem sine to dronninger. 

                                                                                        Hans tilnavn er af senere dato.

                                                                                                     1. ÆGTESKAB
                                                        1 gang gift med dronning Dagmar (Margrethe Dragomir) i 1205 på Riberhus.

                                                                Datter af kong Przemysl Ottokar I af Bøhmen og Edel af Meissen.

                                                                              Død 24 maj 1212 i Ribe og gravlagt i Ringsted.


1241 - 1250 Erik PlovpenningErik Plovpenning, 

ældste søn af kong Valdemar Sejr og dronning Berengaria. Født 1216. 

Myrdet 10 august 1250 på Slien. Først gravlagt i Sortebrødrenes kirke i Slesvig. 

På broderen, kong Abels foranledning blev kongens lig flyttet til St. Hans Nonnekloster i Slesvig,

 og efter Abels død til domkirken i samme by. Eriks yngste broder,

 kong Kristoffer lod 1258 liget flytte til Ringsted Kirke, hvor det blev nedsat i koret. 

Men Erik Plovpenning fik dog først endelig fred da biskop Urne

 lod de jordiske rester af kongen optage i 1520, og indmure i en af kirkens piller. 

Erik Plovpenning blev en overgang æret som helgen uden dog nogen sinde at opnå pavelig kanonisering.

 Hele kongens martyrhistorie er fremstillet i Ringsted Kirkes korshvælv.


1250 - 1252 Abel

Abel, tredjeældste søn af Valdemar Sejr og dronning Berengaria. Født 1218.

 Dræbt i kamp mod friserne 29 juni 1252. Gravlagt i Slesvig Domkirke. 

På grund af spøgeri siges liget senere at være nedsænket i en sump i Pøl skov uden for Slesvig.

ÆGTESKAB
Gift 25 april 1237 med Mechilde af Holsten, datter af grev Adolf 4. af Holsten.

 Trolovet som barn med Abel 1227. Dronningen lovede ved Abels død 

at leve resten af sit liv i kyskhed, men giftede sig alligevel  i 1261 med Sveriges rigsforstander,

 Birger Jarl. Efter dennes død rejste hun tilbage til Holsten,

 hvor hun levede sine sidste år i Kiel. Død 1288.


1252 - 1259 Christoffer I

                                               Christoffer, yngste søn af Valdemar Sejr og dronning Berengaria. Født ca. 1219.

                                              Død af forgiftet altervin den 29 maj 1259 i Ribe. Gravlagt i koret i Ribe Domkirke.

                                                                                                 ÆGTESKAB
                                              Gift 1248 med dronning Margrethe Sambiria, datter af hertug Sambor af Pommern. 

                                        Født omkring 1230. Efter kongens død styrede hun landet for den mindreårige søn Erik. 

                          Dronningen fik tilnavnet "Sprænghest" og "Sorte Grete" på grund af overvældende viljestyrke og energi. 

                                                                 Død 1282. Gravlagt i cisterciensernes kirke i Doberan.


1259 - 1286 Erik Klipping

                                  Erik Klipping, søn af Christoffer I og dronning Margrethe Sambiria. Født ca. 1249 på Lolland.

                                            Myrdet 22 november 1286 i Finnerup Lade ca. 1 mil sydvest for Viborg.

                                            Kongen blev gravlagt i Viborg Domkirkes krypt. Efter kirkens brand i 1726, 

                                                  blev Erik Klippings jordiske rester hensat i en muret grav bag alteret. 

                                          Kongens tilnavn beror sandsynligvis på hans klipning (forringelse) af landets mønt.

                                                                                                      ÆGTESKAB
                                    Gift 1273 med Agnes af Brandenburg. Født 1258. Datter af markgreve Johan af Brandenburg

                                          i dennes andet ægteskab med en halvsøster til Erik Plovpennings dronning Jutta. 

                             Efter mordet på kongen giftede hun sig anden gang i 1293 med grev Gerhard den Blinde af Holsten,

                                                                        en brodersøn til kong Abels dronning Mechtilde..

                                           De fik sønnen Johan den Milde. Dronning Agnes døde i 1304 og blev gravlagt i Ringsted.


1286 - 1319 Erik Menved

                                                     Erik Menved, ældste søn af Erik Klipping og dronning Agnes. Født 1274.

                                    Død 13 november 1319. Gravsat i Ringsted Klosterkirke sammen med sin dronning, Ingeborg.

                                                                  Kongens tilnavn hentyder formentlig til en almindelig 

                                                               middelalderlig ed "Mænd-ved" dvs. ved alle hellige mænd.

                                                                                                  ÆGTESKAB
                                               Gift med dronning Ingeborg, født ca. 1279. Datter af kong Magnus Ladelås af Sverige,

                                                 hvis søn var kong Birger Magnusson, gift med Margrethe, søster til Erik Menved. 

                                                        Ingeborg blev gift med kong Erik Menved i 1296 på Helsingborg Slot. 

                                            Dronningen lod sig optage i St.Klara Kloster i Roskilde efter sit sidste barns død i 1318. 

                                                                                    hun døde i klostret den 15 august 1319


1319 - 1326 Christoffer II

                                        Christoffer II, søn af Erik Klipping og dronning Agnes. Født den 29 september 1276.

                                                         Død 2. august 1332 på Nykøbing Falster Slot. Gravsat i Sorø Kirke.

                                                                                                     ÆGTESKAB
                                                       Gift før 1307 med dronning Eufemia, datter af Bugislaw IV af Pommern. 

                                                             Født formentlig 1285. Død 26 juli 1330. Gravsat i Sorø Kirke.


1326 - 1330 Valdemar III

Valdemar III, født ca. 1315. Søn af hertug Erik 2. af Sønderjylland, 

sønnesøns søn af kong Abel. Indsat som barnekonge med grev Gert som formynder..

 Nedlagde kronen 1330 og døde som hertug af Sønderjylland 1364. 

1340 - 1375 Valdemar Atterdag

                                                 Valdemar Atterdag, yngste søn af Christoffer og dronning Eufemia. Født ca.1320.

                                                      Død 24 okt. 1375 på Gurre slot i Nordsjælland efter en podagrakur. 

                            Valdemar Atterdag blev først begravet i Vordingborg. To år senere overførtes hans jordiske rester til Sorø.

                                                                                  Kongens tilnavn er af senere oprindelse.

                                                                                                    ÆGTESKAB
                                          Gift med dronning Helvig, datter af hertug Erik II af Sønderjylland og Adelheid af Holsten

                                              søster til Valdemar III. Helvig blev i 1340 gift med kong Valdemar på Sønderborg Slot.

                                                   Ca. år 1355 blev hun lægsøster i Esrum Kloster. Død ca. 1374. Begravet i Esrum.

 


1375 - 1387 Oluf IIIOluf III

 eneste søn af kong Håkon VI af Norge og Margrethe I, yngste datter af Valdemar Atterdag.

 Født December 1370 på Akershus Slot i Oslo. Død 3 august 1387 

på Falsterbo Slot i Skåne. Begravet i Sorø. Ugift.


1387 - 1397 Margrethe I

                                               Margrethe I, datter af Valdemar Atterdag og dronning Helvig. Født 1353 på Søborghus. 

                                  Død af pest 28 oktober 1412 på sit skib i Flensborg Fjord, efter sigende i nærheden af Okseøerne.

                                                                 Dronningens afsjælede legeme blev først gravsat i Sorø, 

                                               men biskop Peder Lodehat lod liget overføre til Roskilde Domkirke den 4 juli 1413.

                                                                                                       ÆGTESKAB
                                    Gift med Håkon VI af Norge i april 1363 i København efter at have været trolovet med ham fra 1359.

                                                    Håkon var søn af kong Magnus Eriksen af Norge. Født ca. 1340. Død 1380.

1397 - 1439 Erik af Pommern

Erik af Pommern, søn af hertug Vartislav VII af Pommern og Maria af Mecklenburg,

 der var datter af dronning Margrethe I,s ældre søster, Ingeborg, 

og dermed datterdatter af Valdemar Atterdag. Født ca. 1382. Død 1459. 

Erik af Pommern er begravet foran alteret i kirken i Rugenwalde.


1440 - 1448 Christoffer af BayernChristoffer af Bayern, 

søn af Pfalzgreve Johan I af Neumarkt og Katarina, søster til Erik af Pommern

 og søsterdatter til dronning Margrethe I. Født 26 februar 1416. 

Død 5 eller 6 januar 1448 på fæstningen Karnan i Helsingborg af en brandbyld. 

Christoffer af Bayern blev begravet i Roskilde Domkirke.

ÆGTESKAB
Gift med dronning Dorothea, datter af markgreve Johan af Brandenburg

. Født ca. 1430. Gift med kong Christoffer på Københavns Slot i september 1445.

 Blev senere( 28 oktober 1449) gift med Christian I.

 Dronningen øvede en ikke ringe indflydelse på statens styre helt frem til sin død, den 10 november 1495. 

Begravet i Roskilde Domkirke.. Ingen børn.

 


1448 - 1481 Christian IChristian I

 søn af Dietrich den Lykkelige (greve af Oldenburg og Delmenhorst)

 og grevinde Hedvig, datter af grev Gerhard VI af Holsten, 

søster til hertug Adolf af Slesvig. Kongen var således på mødrenes side efterkommer 

i 6 led af Erik Klipping. Født 1426. Død 21 maj 1481 på Københavns Slot. 

Begravet i Roskilde Domkirke.

ÆGTESKAB
Gift med Dorothea af Brandenburg, enke efter Christoffer III. 

Gift med Christian I på Københavns Slot 28 oktober 1449. 

Efter Christian I død boede hun mest i Kalundborg. Død 10 november 1495 på sin gård i Roskilde.

 Gravsat ved Christian I side i Roskilde Domkirke.


1481 - 1513 Hans

Billedet er kong Hans og dronning Christines gravplade i St. Knuds Kirke i Odense

 (prins Frans i midten). Det ældste familieportræt af en dansk kongefamilie.

Hans, søn af Christian I og dronning Dorothea af Brandenburg. Født på Ålborghus i 1455.

 Død samme sted 20 februar 1513 som resultat af et hestestyrt. Kongen led af nervesvækkelse, 

der undertiden grænsede til sindssyge. Gravlagt i Odense Gråbrødrekloster. 

Regentens jordiske rester blev i 1805 flyttet til St. Knuds Kirke i Odense.


1513 - 1523 Christian IIChristian II,

 ældste søn af kong Hans og dronning Christine.

 Født på Nyborg Slot 1 juli 1481. Død 25 januar 1559 på Kalundborg Slot. 

Gravlagt i Gråbrødreklostret i Odense hos sine forældre. 

Kongens jordiske rester blev i 1805 overflyttet til St. Knuds Kirke i Odense.

ÆGTESKAB
Gift med Isabella (Elisabeth) af Burgund. Datter af ærkehertug Phillip den Smukke

 (konge af Castilien, hertug af Østrig) og dronning Johanne (den vanvittige).

 Dronning Elisabeth var søster til kejser Karl V af Spanien, Østrig og Nederlandene, 

af huset Habsburg. Født 18 juli 1501 i Bruxelles, 

opdraget hos sin faster Margrethe i Mecheln i Nederlandene.

 Dronning Elisabeth blev ved prokuration (stedfortræder) først viet i Bruxelles 

til Christian II udsending, Mogens Gøye, den 11 juni 1514,

 og med kongen selv den 12 august 1515 på Københavns Slot. 

Død 19 januar 1526 på slottet Zwijnaerde ved Gent. 

I 1883 førtes de jordiske rester af dronningen og hendes ældste søn, prins Hans 

til St. Knuds Kirke i Odense hvor de bisattes i slægtens gravkapel, den 10 oktober samme år.


1523 - 1533 Frederik IFrederik I, yngste søn af Christian I og dronning Dorothea af Brandenburg. 

Født på Haderslevhus den 7 oktober 1471 (farbror til Christian den II).

 Død 10 april 1533 på Gottorp Slot. Gravsat i Slesvig Domkirke.

1. ÆGTESKAB
1 gang gift med Anna af Brandenburg, født 27 august 1487, søster til kurfyrste Joachim I 

(kaldet Nestor), gift med Elisabeth, Christian den II´s søster. 

Anna blev gift med daværende hertug Friedrich af Gottorp (senere Frederik den I)

 samme dag som søsteren Elisabeth, den 10 april 1502, og samme sted, i Stendal.

 Død 3 maj 1514. Begravet i Bordesholm Klosterkirke i Holsten.

2. ÆGTESKAB
2 gang gift med Sofie af Pommern, datter af hertug Bogislaw X. Født i 1498. 

Gift med hertug Friedrich (senere Frederik I) den 9 oktober 1518 i Kiel.

 Kronet som dronning i København den 13 august 1525. Død 13 maj 1568. Begravet i Slesvig Domkirke.


1534 - 1559 Christian IIIChristian III, 

ældste søn af Frederik I og Anna af Brandenburg. Født 12 august 1503 på Gottorp slot.

 Død 1 januar 1559 på Koldinghus. Bisat 13 februar 1559 i St. Knuds Kirke i Odense. 

Kongens jordiske rester blev i 1578 overført til Roskilde Domkirke

 og gravlagt i Christian I´s Kapel. (Fra og med Christian III 

er samtlige danske konger bisat i Roskilde Domkirke).

ÆGTESKAB
Gift med Dorothea af Sachsen-Lauenburg. Født 9 juli 151

1. Indgik i 1525 ægteskab med hertug Christian, den senere Christian III. 

Som enkedronning boede Dorothea på Koldinghus, hvorfra hun forsøgte 

at blive gift med Christian II´s halvbror, hertug Hans den Ældre, men hindredes deri af kirken 

og visse dele af familien. Død 7 oktober 1571 på Sønderborg Slot. 

I 1581 lod Frederik II sin mors afsjælede legeme overflytte fra Sønderborg Slotskapel til Roskilde Domkirke


1559 - 1588 Frederik IIFrederik II,

 ældste søn af Christian III Og Dorothea af Sachsen-Lauenburg. Født 1 juli 1534 

på Haderslevhus. Død i Antvorskov Kloster på Sjælland 4 april 1588 på grund af udsvævelser. 

I sin ligprædiken sagde præsten, Anders Sørensen Vedel, med rene ord, 

at kongens død måtte tilskrives et umådeholdent spiritusforbrug. Gravsat i Roskilde Domkirke.

ÆGTESKAB
Gift med Sofie af Mecklenburg, datter af hertug Ulrich af Mecklenburg-Schwerin 

og Elisabeth af Danmark (Christian III´s halvsøster). Født 4 september 1557.

 Gift med Frederik II den 20 juli 1572 på Københavns slot. Død 4 oktober 1631 på Nykøbing Slot på Falster.

 Gravsat i Roskilde Domkirke ved Frederik II´s side.

 


1588 - 1648 Christian IV

Christian IV, ældste søn af  Frederik II og dronning Sofie. Født 12 april 1577 på Frederiksborg. 

Død 28 februar 1648 på Rosenborg. Gravsat i eget kapel i Roskilde Domkirke.

ÆGTESKAB
1 gang gift med Anna Cathrine af Brandenburg, datter af markgreve

 Joachim Friedrich. Født i Wolmerstadt den 26 juni 1575. 

Bekendtskabet blev indledt under kongens rejse til Wolfenbuttel,

 Magdeburg og Berlin i efteråret 1595. Gift med Christian IV 

den 27 november 1597 på Haderslevhus. Død på Københavns Slot af koldfeber 

(malaria) den 29 marts 1612. Gravsat i Roskilde Domkirke under stor pragtudfoldelse

2 ÆGTESKAB
2. gang gift med Kirsten Munk, født 6 juli 1598 på herregården Nørlund. 

Datter af Ludvig Munk og Ellen Marsvin. Ægteskabelig samliv indledtes med kongen i december 1615.

 Nogen virkelig vielse har næppe fundet sted. Kirsten Munk var derfor ikke formel dronning. 

I 1630 forvistes hun af Christian IV til Boller og Rosenvold i Jylland på grund af utroskab.

 (Kirsten Munk havde i 1628 indledt et forhold til greve Otto Ludwig af Salm).

 Hun døde den 19 april 1658. Kirsten Munk er sandsynligvis begravet i St. Knuds Kirke i Odense,

 sammen med datteren Sofie Elisabeth.


1648 - 1670 Frederik III

Frederik III, tredjeældste søn af Christian IV og dronning Anna Cathrine. 

Født den 18 marts 1609 på Haderslevhus Slot. Død 9 februar 1670 på Københavns Slot 

af akut lungebetændelse. Begravet i Roskilde Domkirke i Christian IV´s kapel.

ÆGTESKAB
Kongen giftede sig med Sofie Amalie af Braunschweig-Lyneburg.

 Født 24 marts 1628, datter af hertug Georg af Braunschweig-Lyneburg

 (søn af ChristianIV´s søster, Elisabeth). Ægtefællerne er således næstsøskendebørn. 

Vielsen foregik på Glucksborg Slot den 1 oktober 1643. 

Dronning Sofie Amalie døde den 20 februar 1685 på Amalienborg. 

Hun blev begravet i Roskilde Domkirke ved sin mands side.