Titanic sank ud for Canada

På sin jomfrutur d. 14. april 1912. Flere end 1500 mennesker omkom.

Titanic var et passagerskib, som startede sin jomfrurejse den 10. april 1912 fra

 Southampton i England med kurs mod New York i USA. Kun 5 dage senere

 fik det et tragisk endeligt, da Titanic den 15. april kolliderede med et isbjerg.

Det sank få timer efter i farvandet omkring Newfoundland. Titanics telegrafist Jack Phillips

 udsendte både det daværende nødsignal CQD og SOS. Flere skibe

 kom til undsætning og reddede ca. 700 mennesker, hovedsagelig kvinder og børn.

1.512 passagerer og besætningsmedlemmer omkom.

Kaptajn Edward J. Smith



Denne tur skulle være den sidste i datidens største kaptajn:
Kaptajn Edward J. Smith.
Det ville blive et brag af en tilbagetrædelse, at føre verdens
største skib over Atlanten til New York!.
Kaptajn Edward J. Smith var ikke en af dem der troede at skibet
var synke frit og Dr. Williams, en ven af Kaptajn Edward J. Smith,
fortalte hvad kaptajnen havde sagt: "Vi tager os overhoved ikke
af storme og bølger i disse kæmpe skibe.
Det er tåge vi er bange for. Isbjerge der driver ind i varmere farvande
smelter meget mere over overfladen end under, og nogle gange
strækker isflagerne sig flere hundrede meter under vandet,
hvis nogle af disse skulle ramme skibet ville det halve af hendes
bund måske blive revet af"
Dr. Williams nævnte de manglende redningsbåde og spurgte
Kaptajn Edward J. Smith hvad der ville ske hvis hun skulle blive
ramt af en sådan isflage, hvortil han uden at tøve svarede:
"Nogle af os ville gå til bunds med hende!".
Kaptajn Edward J. Smith mente at antallet af redningsbåde
ombord på Titanic var for lille til at redde bare 50% af de
ombordværende, og protesterede - men uden held. Dr. William sagde at det

var da han var på vej tilbage til Europa med
Olympic i selskab med kaptajnen at han havde nævnt det lille antal
af redningsbåde til sådan et stort skib at Kaptajn Edward J. Smith
havde snakket om de få men farlige trusler der var på sådan et hav
og det svækkede redningsudstyr ombord på Titanic og at
konstruktionen havde været dårlig, sikkerhedsmæssigt.
Han gav også udtryk for at han ikke troede at det var for at spare
penge på de kæmpe skibe at der var så få redningsbåde, men
fordi at de troede at deres skibe var synkefrie.
Det var kaptajnens mening at der på ethvert skib burde være
redningsbåde nok til alle ombord i tilfælde af en ulykke.

Eftersom Edward J. Smith's blev regnet for datidens største
skibsførere havde han ikke større erfaring med kollisioner og ulykker.
Han havde kun oplevet nogen få, små kollisioner.
Derfor havde han ved Titanic kollision med Titanic svært ved at
træffe de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt, f.eks.
gik der over 10 minutter fra han blev informeret om at Titanic ville
synke i løbet af 2 timer, til han gav ordre til at begynde at sende SOS
(Save Our Soles) og CQD (Come Quick, Danger!), og denne ordre blev
givet ved at telegrafisten selv spurgte om det ikke var på tide.
Men intet af dette er for at svine Kaptajn Edward J. Smith til,
han var der imod en overordentlig god skibsfører og havde god
erfaring. Og hvis man havde sat en anden kaptajn på broen
på Titanic ville det samme nok have sket, ingen havde jo den erfaring
som ulykken med Titanic gav, og det lykkedes ham jo også at føre
søsteren til New York og tilbage et par gange før.
Og en vigtig detalje er at Edward J. Smith blev frataget alt ansvar for
ulykken under de efterfølgende søforhør