.

 

Brunbjørneunger

Pandaen

 

Pandaen blev første gang beskrevet i 1869 af den franske missionær 
Selvom pandaen er systematiseret som et rovdyr, er dens kost primært vegetarisk.
Pandaen lever næsten udelukkende af bambus. Æg og enkelte insekter/rotter
indgår dog også i kosten. Selve placeringen af pandaen har derfor været problematisk 
for videnskaben. En del mener at den er mere beslægtet med halvbjørnene, 
for eksempel vaskebjørnen og næsebjørnen. Pandaen er fjernt relateret til den røde panda
Det fælles navn er dog opstået ud fra deres fælles kost - bambus. 
Pandaen bruger op til 14 timer om dagen på at æde. Der er ikke ret megen næring i bambus, så en voksen panda er nødt til at spise mellem 10 og 20 kilo om dagen for at overleve.

 

Pandaen lever i 1.500-3.500 meters højde i de kinesiske tågeskove. 
Området kan afgrænses til 5.900 kvadratkilometer i de kinesiske provinser
Sichuan, Gansu og Shanzi. De kinesiske tågeskove er dog ved at forsvinde.
De er blevet fældet for at skaffe træ og give plads til landbrugsjord, huse og veje.
Inden for de seneste 20-30 år har pandaen mistet omkring halvdelen af sine levesteder, 
og i stedet for store, sammenhængende skove var der på et tidspunkt næsten ikke andet end mindre "øer" tilbage. Pandaerne er derfor blevet delt op i mindre grupperinger. Magermulighederne er blevet mindre, og der er stor risiko for indavl. Endvidere blomstrer bambusplanterne med jævne mellemrum, hvorefter de dør. Dette sker over store områder og der kan gå op til 20 år, før bambusen igen kan levere føde til pandaen. Da pandaen ikke længere har mulighed for at flytte sig til andre områder, bliver dette katastrofalt.
 
Pandaen er derfor en truet art.
Der er alene omkring 1.000 dyr tilbage i Kina.
Dertil kommer nogle få i zoologiske haver rundt omkring i verden.

Amerikansk sortbjørn

Den brune bjørn

Grizzly bjørnen

Grizzly bjørnen er et symbol på den canadiske vildmark,
men flere og flere steder trænger mennesket ind i bjørnenes
levesteder for at minere eller drive skovbrug.

 

I provinsen Alberta undersøger biologen Gordon Stenhouse,
hvordan bjørn og menneske bedst kan leve sammen.

Det latinske navn er Ursus Horribilis
Grizzlybjørnens farve kan være meget forskellig lige fra beige til næsten sort over det hele og over skulderen er den ca1m høj,
fra snude til bag er den 1,6-2m lang og den kan veje op til 400 kg.
Grizzlybjørnen lever i Alaska, Nordvestlig Canada og i Rocky Mountains i USA så det er faktisk mange steder forhold til at der har været jagt på dem og skovene hvor de lever er blevet fældet men alligevel får nogle lov til at skyde dem dels fordi de spiser deres kvæg og får.  

Grizzly bjørnen lever af mange forskellige ting for eksempel lever den af skud,
blade, de river også træer ned for at æde det søde lag under barken, insekter, firben, fugle, og deres æg, små pattedyr og de lytter efter vilde bier for at æde deres larver, bivoks og honning.
I floderne går de på  jagt efter krebsdyr og laks som er på vej op ad floden for at yngle.

En hun grizzlybjørn går drægtig i 9 måneder men hun kan gå rundt
i 2 år før hun føder alt efter hvor meget føde der er.
Når ungerne bliver født bliver de ved moderen i 2-3 år og så jager moderen dem væk.

Grizzlybjørnen har ikke så mange fjender.
Men de har der mennesket og ulvene men de angriber ikke de voksne grizzly bjørne de tar ungerne i stedet for men moderen jager ungen op i et træ og jager ulvene væk.

 

Copyright © Erik