Min mage blev ramt, og så rødmede sivet
Jeg råbte til ungerne "flyv nu for livet"
En rede så fuld af det dejligste kuld
En rede så fuld af det dejligste kuld.

MAN BINDER OS PÅ MUND OG HÅND.

Gribe efter blanke ting

vil hvert et lille grådigt barn

binde andre med ring

gør man som helbefarm.

Tænk hvor har man stået tit

og delt et vinduesparadis

helle helle det er mit

og livet går på samme vis

Man binder os på mund og hånd

med vanens tusind stramme bånd

og det er besværligt, at fagre sig fri

Vi leger skjul hos en som ved

at skærme os mod ensomhed

med søde kontrakter, vi lulle os i

kunne vi forbyde de tre ord :

Jeg lover dig

var vi vidst i kærlighed på mere ærlig vej.

De ord, vi svor med hånd og mund

de gælder kun den korte stund

til glæden er borte og alting forbi.

Kærlighed og ægteskab

hvad kommer de hinanden ved ?

kedsomhedens tomme gab

til kæben går af led

Elskov er den vilde blomst

i gartnerhænder går den ud

skærmet får den sin bekomst

men blomstre hedt i storm og slud

Man binder os på mund og hånd

med vanens tusinde stramme bånd

men ingen kan ejes. Vi flagre os fri

i alle kærtegn er en flugt

de røde sansers vildt flugt

fra pligtens tvungne fortrampede sti.

Du må eje mig, jeg ejer ikke dig

alle mine kys er ikke ja og ikke nej

de ord vi svor med hånd og mund

de gælder kun den svimle stund

det netop er kysset fra dig jeg kan li.

Møde hvad der venter os

og ingen ve, hvordan det går -

bare skæbnen uden trods

hvad det så forstår

glad ved hver en venlighed

Men uden tro at det bliver ved

søge fred, i det vi ved

at vi har ingen krav på fred.

Man binder os på mund og hånd,

men man kan ikke binde ånd

og ingen er fangne når tanken er fri

Vi har en indre fæstning her

som styrkes i sit eget værd

når bare vi kæmper for det vi kan li'

Den som holder sjælen rank, ka' aldrig blive træt

ingen ka' regere det, om vi bestemmer selv.

Det lover vi med hånd og mund

i mørket før en morgen stund

at drømme om frihed bliver aldrig

Copyright © Erik